Bulgarien
Bulgarien har en meget beskedent mål for vedvarende energi i 2020 - landet har kun forpligtet sig til at nå 16% andel af vedvarende energi i energiforbruget. Landet startede halvvejs med allerede 8 % dækket med store vandkraftværker bygget i fortiden. Nu er målet næsten nået ifølge regeringen - hovedsagelig gennem vind og solceller. I 2011 indså Regeringen at feed-in - tarifferne er sat for højt og for mange investeringsmuligheder er skudt op. Men disse var hovedsagelig storskala projekter. I øjeblikket er vedvarende energi i Bulgarien under angreb fra de offentlige myndigheder, der bekvemt bebrejder den nye vedvarende energi kapacitet for de stigende priser på elektricitet (mens en grundig analyse af situationen ville bevise, at 2/3 af stigningen skyldes fossile kraftværker).
Fællesskabsejede energianlæg er praktisk taget ikke eksisterende. Lovgivning om Cooperativer er forældet. Der er ingen eksisterende finansielle instrumenter, der kan understøtte fællesskabsejet energiproduktion og folk er ikke selv vant til at samarbejde for at opnå synergi og fælles goder. Et oplagt eksempel er, at flerfamiliehuse beboelsesbygning er berettiget til op til 75% tilskud til renovering, men sådanne projekter gennemføres næsten ikke.
Den anden store barriere er den tunge procedure for at få en tilladelse til at integrere en lille produktionskapacitet for vedvarende energi på nettet og endnu større udfordring for integration af varmeanlæg på vedvarende energi i det eksisterende fjernvarmenet. Procedurerne er et mareridt, og til trods for løfterne fra tre på hinanden følgende regeringer, er de ikke blevet meget forenklet.
Vejen frem er små decentrale vedvarende energi anlæg, som ejes af lokale borgere og forbrugere. Uanset tilstedeværelsen af tilskud, feed- in- tariffer og finansielle instrumenter er befolkningen nødt til tage initiativ til etablering af lokale projekter. På trods af de dårlige betingelser - måske ved at vælge markeds modne teknologier og lære at støtte hinanden på vejen til energiuafhængighed på husholdningsplan. I det fattigste medlemsland i EU er det endnu mere afgørende for den energimæssige uafhængighed , at nye modeller for lokalsamfundenes energiforsyning etableres mod alle odds.
